Regler for at eje bolig i Thailand

Udlændinge, altså herunder danskere, må som udgangspunkt ikke eje majoriteten af selskaber eller jord i Thailand. De må derved gerne eje noget af det, men ikke så meget, at kontrollen ikke længere er thailandsk. Bemærk, at denne artikel er opdateret i 2012.

Udlændinge kan eje en ejerlejlighed

Det betyder, at du gerne må eje en lejlighed (ofte kaldet for condominium), så længe maksimalt 49% af det samlede ejerskab i ejendommen er udenlandsk. Lad os sige, at ejendommen har 100 lejligheder, så må 49 lejligheder være ejet af udlændinge (det forudsætter naturligvis, at hver lejlighed er lige stor i dette eksempel).

Logikken er, at ejendommen typisk ejer den jord, som den står på, og det er netop denne jord, som udlændinge ikke må have majoriteten over. I sjældne tilfælde har en ejendom ikke begrænsning på, hvor meget udlændinge må eje.

Særlige regler om at købe hus

Det betyder også, at du gerne må eje et hus i Thailand (ofte kaldet for villa), for et hus og en grund behøver ikke at have samme ejer. Man kan sige, at et hus er blot noget, som man stiller på grunden, ligesom man også kan stille en bil, uden bilen har noget med jorden at gøre.

I visse projekter er husene ligefrem bygget på sådan vis, at de kan registreres som ejerlejligheder. Det kræver naturligvis visse forhold.

Udlændinge må ikke eje selve jorden

Du kan derimod ikke eje jord i Thailand, men der er flere måder at håndtere det på, hvor de tre følgende er de mest brugte:

  1. Usufruct, men det fraråder de fleste, om end der kan være særlige og ganske sjældne forhold, som gør, at det kan være en fordel. Der er tale om en brugsret, som ophører ved din død. Men uagtet dette, så kræver det også, at den part, som du vil købe jorden af, er interesseret i at lave sådan en kontrakt, og det er de fleste ikke.
  2. Firma, altså hvor du opretter et selskab i Thailand, som ejer jorden. Den model er ret udbredt, men er ikke altid nogen fordel, blandt andet fordi du stadig ikke kan eje mere end 49% af selskabet. Der er også andre årsager, men i visse tilfælde kan det være en løsning.
  3. Leasing, som blot betyder leje, og enhver lejeaftale på mere end 3 år skal tinglyses. Dog kan en lejeaftale maksimalt tinglyses for 30 år. Men der er mulig for at indføje en eller to gratis forlængelse, så det bliver 2 eller 3 x 30 år, altså 90 år. Det er retlig præcedens for sådan en forlængelse. Og i løbet af de 90 år må arvingerne så finde ud af, hvordan de kan sikre sig huset ud over de 90 år, og der er flere muligheder.

Leasing i 2 eller 3 x 30 år er den mest udbredte, den mest reelle og derved den sikreste model, og derfor anbefaler vi som udgangspunkt den model. Lejeren bør være ejer af selve huset, og derved betales der ikke skatter og afgifter af huset, når lejekontrakten tinglyses.

Opdateret: 2012.