Corporate consulting på dansk

rep-office-gray_new

Bureau Kronberg tilbyder forskellige serviceydelser til både private og virksomheder, der på forskellig vis har interesser i Thailand og de omkringliggende lande.

PIRO er en forkortelse af “Permanent or Initial Representative Office”, men konceptet er lidt bredere, end navnet antyder.

Grundlæggende minder konceptet til en vis grad om de danske ambassaders “Incubator”-service, Dansk Industris “Own Man in”-service og Håndværksrådets SMV-service i andre lande end Thailand.

Det er forskelligt, hvordan virksomheder ønsker at benytte vor service. Mange ønsker en dansker, som kan komme og kigge en gang imellem, hvad enten der er i deres egen afdeling, eller om det er hos en leverandør. Det kan for eksempel være som kvalitetskontrollør eller lignende.

Det kan naturligvis også være et rejsebureau, der ikke har danskere i Thailand, eller der har danskere i Thailand, som er uerfarne med Thailand, hvorfor de ønsker, at deres kunder kan tale med en lokal og erfaren dansker.

På samme vis kan en virksomhed, der er ved at starte, oprette og etablere en virksomhed i Thailand, og som udstationerer en dansker, få brug for sparring. Den udstationerede leder kan nemt få brug for sparring omkring de thailandske forhold, og hvis den udstationerede dansker er gift med en dansker, så får vedkommende også langt vanskeligere ved at komme ind under huden på den thailandske tankegang.

I sådanne tilfælde kan vi påtage os en dobbelt-rolle: dels at sparre med den udsendte medarbejder, dels at sparre med virksomheden i Danmark. Dobbelt-rollen opstår ofte, fordi den danske virksomhed måske ikke helt forstår, hvorfor den udsendte medarbejder ikke kan løse bestemte problemer uden problemer. Her kan vi ofte redegøre hvorfor, og derved hvorfor den udsendte medarbejder, erfaren med Thailand eller ej, ikke kan klare dette problem på almindeligt skarp facon.

Andre firmaer har måske brug for et Virtuelt Kontor, enten midlertidigt eller permanent, så de er her, men uden at være her. Atter andre ønsker måske, at vi ansætter en thai på deres vegne, som kan sidde på vort kontor, og under vor supervision – måske inden næste skridt, der kan være at starte, oprette og etablere virksomhed i Thailand